DEN NYE HAL LUKKET INDTIL VIDERE PGA. VANDSKADE
På grund af vandskade efter skybruddet sidste weekend er den nye hal lukket – indtil videre indtil efterårsferien, men intet er sikkert. Hele gulvet var dækket med vand og den første vurdering er, at 2/3 af hallens gulv skal udskiftes, og det kan måske vise sig ikke at være tilstrækkeligt.
Oversvømmelsen skyldes Skovbohallens afløbssystem, som ikke kunne klare vandpresset. Rørføringen, hvor vandet fra taget løber væk, er blevet ført indvendigt, og da presset blev for stort, er afløbssystemet blevet skudt fra hinanden. Forsikringsselskabet har besigtiget skaden, men om der er dækning at få, er uvist.
|
Sct. Hans i Bjæverskov 2011 Sct. Hans aften i Idrætsforeningen Frem i Bjæverskov blev en helt speciel aften, og vejrguderne var med. Der var gang i grillen lige fra starten kl. 18, og alle borde og bænke var fyldt med glade familier med børn. Chilitøserne gav en festlig opvisning, og fik stor applaus fra publikum. Kl. 21.30 gik formanden for SuperBrugsen i Bjæverskov på talerstolen og udover at holde en meget smuk tale om Sct. Hans havde hun fra OK, som er sponsor for IF FREM, fået 120 læderbolde, som hun gavmildt delte ud til børnene – og det kan nok være, at det lokkede alle børnene til. Derefter blev bålet tændt, Midsommervisen blev sunget på ShubiDua- melodien og Heksen, som i øvrigt også deltog i overrækkelsen af OK sponsorchecken lørdagen forinden, røg til Bloksbjerg – så vidt vi ved.
Festfyrværkeriet var fantastisk på den lidt mørke himmel – og særligt den sidste del, hvor fyrværkeriet viste ”IF Frem 110 år”. Endnu engang et rigtig godt Sct. Hans arrangement, og næste år falder aftenen på en lørdag, så måske kommer der ekstra overraskelser.
juni 2011 - srp |
![]() Chili-tøserne
![]() |
|
|
27. marts 2011
HBs generalforsamling er overstået, og her kan du læse referatet
- og her formandens beretning.
SRP
--------------------------------------------------------------------
10. Januar 2011
Så kører Bjarne igen... indtil 1. juni
Da Birgitte og Steen valgte at opsige aftalen med betjening af cafeteriaet til Skovbohallen, var gode råd dyre. Bjarne, den tidligere forpagter og nuværende halbestyrer, tilbød at køre resten af sæsonen - dvs. til 1. juni. Vi er mange brugere, der er superglade for at se Bjarne i de nye lokaler.
Vi må så håbe, at der er fundet en ny forpagter til sæsonstarten i august, som passer ind i konceptet.
SRP |
|
OK sponsor kroner til IF FREM Bjæverskov
Lørdag d. 19. juni 2010 overrakte Birthe Nielsen, formand for Super Brugsen Bjæverskov, en check på 39.718, 98 kr. til Heidi Pedersen fra IF FREM Bjæverskov. Checken blev overrakt i forbindelse med Super Brugsens torvedag. Pengene kommer fra samarbejdet omkring OK benzin. Når man bruger sit OK Benzinkort, der er tilknyttet IF FREM Bjæverskov, støtter man den lokale idrætsforening til bedre træningsforhold.
|
![]() |
|
Sct. Hans i Bjæverskov 2010
Sct. Hans i Bjæverskov blev i år et rigtigt tilløbsstykke – måske på grund af det meget fine vejr. Solskin, varme, næsten vindstille og lokal underholdning. Hvad kan man ønske sig mere? Grillen var tændt, og det var muligt at sætte sig på de nye bænkesæt og nyde en friskgrillet pølse til den medbragte mad og det var der rigtig mange, der gjorde. Gymnastikafdelingens springhold, Chili-tøserne, gav en flot opvisning i solskinnet foran den nye hal. For børnene var der også fri adgang til en hoppeborg, og det lod de sig ikke sige to gange. Aftenens festtaler var gruppeformand og byrådsmedlem Hans Erik Jensen (V), der havde valgt at tale om magi og traditioner i forbindelse med Sct. Hans og ved hjælp af lidt magi blev bålet tændt og den fine heks sendt til Bloksbjerg efterfulgt af et fantastisk festfyrværkeri. Det var som vanligt IF Frem Bjæverskov, som stod for arrangementet på sportspladsen.
srp |
![]() |
28/4-2010/srp
Uddeling af pokaler og legater i IF FREM Bjæverskov
I forbindelse med den årlige gymnastikopvisning søndag den 25. april, som afslutter sæsonen 2009/10, blev der uddelt pokaler og legater:
|
Erling Grøn Jensen fra Y-mens Club gav ungdomslederpokalen til Camilla Bendsen sammen med en check på 1.000 kr. for sin altid stille og rolige personlighed. Hun er vellidt og respekteret af både børn og forældre. Da Camilla er på guide skole på Mallorca, modtog hendes mor den i hendes sted. |
|
|
|
Formanden for IF FREM, Ole Bælum, overrakte Lions Clubs lederpokal og 1.000 kr. til Helge Foss. Helge er en ildsjæl i friluftsafdelingen, har været med til at starte spinning op, er aktiv i kajakafdelingen, ved det årlige loppemarked og giver altid gerne en hånd med, hvor der er brug for det. |
Cook legater Følgende fra håndboldafdelingen fik hver et Cook legat 1.000 kr.: Nicolaj Bjerg får den, fordi han er en enorm drivkraft i ungdomsafdelingen og har i indeværende sæson været dommer i stort set alle ungdomskampene. Tina Olsen er en af de unge ildsjæle, som påtog sig det store job at være kasserer i afdelingen, samtidig med at hun har hjulpet som halansvarlig og ved dommerbordet. Claus Mortensen er en super træner for U-10 drenge på 2. år og har højnet deres niveau, derudover er han altid villig til at give en hånd med. Charina Kjeldsen og Celina Rerup træner U-12 drenge fantastisk godt og har på få uger fået et nyt Herre A hold op at stå. Fra gymnastikafdelingen fik Signe Grejner og Regitze Jensen ligeledes et Cook legat på 1.000 kr. hver for deres store indsats: Signe specielt for arbejdet med Chili-tøserne og Regitze for sin store ansvarlighed, som f.eks. da hun var sneet inde og gik

Mindeord over Knud Haagen Pedersen, Bjæverskov
Det er med sorg, at idrætsforeningen har modtaget meddelelse om, at Knud Haagen er død. Knud blev først i 1960erne valgt ind i håndboldafdelingen, hvor han blev leder af børne- og ungdomsafdelingen. Senere blev Knud formand for håndboldafdelingen og mange gode ideer fra Knuds tid anes endnu i afdelingen.
Knud var bl.a. med til at igangsætte og udvikle de meget store udendørs sommerhåndboldstævner, der i 70’- og 80’erne samlede mange klubber fra hele Sjælland. Han ydede en stor arbejdskraft og var dygtig til at samle og organiserer de mange hjælpere, der var nødvendig til så store stævner. Håndbolden var Knuds øjesten og hans kærlighed til ungdomsafdelingen har affødt, at Knud og Karen stiftede en vandrepokal, som årligt uddeles til en udvalgt ungdomstræner.
Knuds daglige gang, indflydelse og indsatser for idrætsforeningen er mangfoldige. Han ydede en meget aktiv indsats ved klubhusbyggeriet i 1975/76, som alle fra dengang husker med stor glæde.
Han var foregangsmand for børne- og ungdomsfester i Klubhuset.
Han kæmpede i lang tid med opstart af loppemarkedet, som i dag har udviklet sig til en kæmpe organisation, der samler alle idrætsforeningens afdelinger til en fælles indsats.
Hans arbejdskraft og medhjælp ved nyanlæg, som idrætsforeningen selv igangsatte, hans imødekommenhed med vedligeholdelse og hans daglige ophold i idrætsforeningen huskes og respekteres af mange idrætsudøvere.
Det kan ikke overraske, at Knud er en af idrætsforeningens æresmedlemmer – det er stort fortjent.
Knud efterlader sig sin hustru Karen og 4 voksne børn.
”ÆRET VÆRE KNUD HAAGEN’S MINDE”.
Meddelelsen om Bøgh Sørensens død kom pludseligt og uventet.
Bøgh var fra sin ungdom meget aktiv i idrætsforeningen ”Frem” Bjæverskov, især indenfor håndbold, hvor han i mange år var en solid målmand, men også badminton og fodbold havde hans interesse. Bøgh var således formand for old boys fodbold i en årrække.
Med Bøghs rolige og gemytlige optræden fik han mange venner også i idrætskredse og med det store netværk han havde, var det en oplagt post for ham at være kørselsleder og koordinator af de mange frivillige, der var brug for ved støtteafdelingens indsamling til ”Frem`s” årlige loppemarked. Bøgh var meget engageret i støtteafdelingens arbejde og var ved sin død sekretær i afdelingen.
Bøgh var medlem af ”Frem” helt tilbage fra 1960 erne og har på mange områder været med til at præge den kolossale udvikling, som foreningen har gennemgået de sidste 40 år.
Idrætsforeningen ”Frem” har mistet en god og loyal kammerat, som aldrig sagde nej til at give en hjælpende hånd til gavn for det frivillige foreningsarbejde i Bjæverskov.
Bøgh efterlader sig sin kone, Lisbeth, og 3 voksne døtre. Æret være Bøgh Sørensen minde.
Hovedbestyrelsen,
23. september 2008
Formandens beretning
I formandens beretning kom Ole Bælum bl.a. ind på økonomien i dette første år efter sammenlægningen. Aktivitetstilskuddet var stort set uændret i forhold til året før, mens udgifterne til haltimebetalingen havde givet en merudgift på 41.179 kr. Bestyrelsen har ansøgt Køge Kommune om et ekstra tilskud fra harmoniseringspuljen, som kommunen oprettede til at dække store forskelle ved kommunesammenlægningen, og man afventer nu kommunens svar.
Da det er et stort ønske for IF FREM Bjæverskov at få den nye hal forbundet med en mellembygning har Ole Bælum sammen med formanden for Skovbohallerne Finn Andersen sat sig for at projektere og prissætte omkostninger til en mellembygning. Dette skal ske så hurtigt, at en ansøgning kan blive sendt til Køge kommune inden budgetbehandlingen for 2009.
Ole Bælum kom ind på nogle af de mange aktiviteter, der har været afholdt i året, der gik. I september var der bl.a. et heldagsseminar omkring forenings-kontorarbejde, børneattester samt opfølgning fra foregående år. 21 medlemmer har deltaget i et udvidet førstehjælpskursus, og man har ansøgt Trygfonden om en hjertestarter, men har desværre fået afslag.
Af indtægtsgivende aktiviteter skal især loppemarkedet nævnes. På grund af den store arbejdsindsats fra så mange medlemmer og frivillige opnåede foreningen et fantastisk flot resultat på 150.000 kr. Samarbejdet med OK og SuperBrugsen skal ligeledes fremhæves, og foreningen modtog 29.500 kr. i 2007. Endelig skal nævnes Forårsfesten, som oprindeligt ikke var tiltænkt som en overskudsgivende begivenhed. Men takket være de mange frivillige igennem årene, er den blevet en institution i foreningen og kan alligevel præstere et lille overskud.
Året 2007 er også året, hvor foreningen fik en ny hjemmeside, som man forhåbentlig vil bruge rigtig meget. http://www.iffrem-bjaeverskov.dk/
Niels Gundorff Æresmedlem 2008 |
Nyt æresmedlem
Vedtægter
Hjertestartere
Regnskab
Kassereren fremlagde driftsregnskab og status for foreningen, som herefter blev godkendt.
Der skete ingen ændring i forretningsudvalgets sammensætning og det består fortsat af: Formand Ole Bælum, Inge Boye Nielsen, Heidi Pedersen og Dorthe Jensen.
06-03/srp
Bjæverskov, den 5. december 2007
Vedr.: Hjemmesiden
Kære Bent.
Vi har læst på din hjemmeside, at du åbenbart ikke er helt tilfreds med den måde, vi har afviklet og erstattet www.bjaeverskov.dk. Dette beklager vi meget.
Vi vil meget gerne sige dig tak for det store arbejde, du har haft med siden gennem de år, du har oprettet og forvaltet den og vil gerne forklare dig, hvorfor vi har valgt den nye hjemmeside www.iffrem-bjaeverskov.dk.
Grunden er, at de forskellige afdelinger ikke syntes, det var nok, at du gjorde arbejdet, men gerne ville have lov at opdatere siderne selv, når de syntes, der var noget, der skulle ændres. Dette kunne af praktiske grunde, som du selv formulerer, ikke lade sig gøre, og man var så afhængig af, at du havde tid til at sætte tingene på. Lidt efter lidt begyndte afdelingerne at oprette deres egne hjemmesider, hvilket vi beklagede meget, da det ville stå sig godt, at foreningen havde en samlet side, og derfor valgte vi at finde et system, hvor det kunne lade sig gøre, og som klubben kunne magte selv.
Såfremt du mener, du har haft udgifter med hjemmesiden udover de årlige kontingenter, som IF Frem Bjæverskov har afholdt, vil vi gerne have, at du fremkommer med dine ønsker, som vi så vil tage op i hovedbestyrelsen.
Vi håber, du forstår vort valg, og at vi har værdsat det arbejde, du har lagt gennem årene.
Med venlig hilsen
Formand
IF FREM BJÆVERSKOV
Gymnastikafdelingen ønskede at få tildelt 8.000 kr. til opstart af hold for børn med særlige behov. Badmintonafdelingen har ansøgt om 5.000 kr. til ungdomsspillernes årlige tur til et stævne i Jylland i maj måned. Fodboldafdelingen ville gerne have et tilskud på 8.000 kr. til et ungdomsstævne i Hasselt i Belgien, så de unge spillere kan opleve den internationale atmosfære, og endelig ønskede håndboldafdelingen at få tildelt 8.000 kr. til indkøb af 20 nye damejuniorbolde. Det er en fornøjelse at kunne give de afdelinger et økonomisk løft via denne særlige OK pulje, som Ole Bælum udtrykte det.
Samtidig har IF Frem Bjæverskov fået en ny hjemmeside www.iffrem-bjaeverskov.dk, Det er meningen, at de enkelte afdelinger selv skal opdatere deres egne sider, og det er meget brugervenlig løsning, man har valgt.
.jpg)






