Motionsafdelingen: Ind- og udmeldelse
Indmeldelse:
Indmeldelse sker ved at fremsende tilmeldingen (eller de i tilmeldingen ønskede oplysninger)til kassereren Mette Richardt Fyrvej 3 ( mailadr.richardtmette@gmail.com ) eller sende oplysningerne til Bent O. Pedersen, Granvej 16, 4632 Bjæverskov. Der indbetales DKK 200 i tilmeldingsgebyr inden 8 dage på Motionsafdelingens konto i Nordea Bank Borup - Reg.nr. 2364 Kontonr. 4376 472 200.
Ved indbetalingen anføres telefonnummer eller fødselsdato.
Senest 14 dage efter tilmelding modtages følgende mail vedrørende opstart i motionscentret:
"Kære nye medlem (nn medlemsnummer xxx),
Det er nu din tur til at komme i gang i motionscentret. Der er udarbejdet medlemsaftale, der ligger klar i motionscentret, hvor du også kan bestille tid til din første instruktionstime. Dette er muligt, når der er en instruktør i centret. Der vedhæftes liste over, hvornår der burde være instruktører i centret. Der kan ringes til motionscentret på telefon 29 90 46 32, læg gerne en besked på telefonsvareren, så du kan blive ringet op af en instruktør. Bemærk at instruktørerne følger skolernes ferieplan.
Inden nøgle til motionscentret kan udleveres, skal medlemsaftale være underskrevet, instruktionstime være gennemført og indmeldelsesgebyr og kontingent være indbetalt (kvitteringer for indbetalinger forevises instruktøren, der udleverer nøgle). Er du under 18 år, skal en forælder også underskrive medlemsaftalen.
Kontingentbetalingen er bl.a. afhængig af, hvornår du starter op - derfor vedlægges prisliste.
Kontingent m.m. skal indbetales til Nordea Bank - Reg.nr. 2364 Kontonr. 4376 472 200. Husk ved indbetalingen at anføre ovenstående medlemsnummer.
Jeg vedlægger endvidere vores reglement for Motionscentret.
Vi håber på at høre fra dig snarest."
Udmeldelse:
Udmeldelse sker ved at aflevere den udleverede nøgle til kassereren, i postkassen i motionscentret eller til en instruktør. Forudbetalt kontingent refunderes ikke. Opstart i motionscentret igen sker ved at indmelde sig på ny og indbetale DKK 200 i indmeldelsesgebyr.