Så er det søndag den 3. juni !
Én af årets helt store dage i Bjæverskov
Loppemarkedet, der støtter Ungdomsidrætten i Bjæverskov og Omegn
Du kan opleve og få viden om, hvordan man strikker sig en vest af gamle VHS - Bånd og se en skål formet af en gammel vinylplade.

Der er i år over 30 brugte cykler - de er alle serviceret og justeret.
På gensyn på søndag - hvor der forhåbentligt kan parkeres på marken ved Skovbohallen.
Bjæverskov Loppemarked er opdelt i en række boder, således at du som gæst og kunde hurtigt og nemt kan overskue alle de varer vi har. Vi tilstræber - for din skyld - at placere de enkelte boder samme sted år efter år.
Herunder kan du se en kort beskrivelse af alle vore boder.

Møbler:
Vores store møbelbod i det blå telt finder du først for på parkeringspladsen.

Tøjboden:
Vores tøjbod findes i det grønne / hvide telt lige til højre når du kommer ind på parkeringspladsen.

Cykler, Hobby, Haveudstyr:
Foran Tøjteltet finder du en stor bod med cykler, haveudstyr, havemøbler og meget andet til udendørs hobby.
Urtepotter:
Boden med urtepotter og urtepotter skjulere m.m. finder du på
parkeringspladsen til venstre for indgangen til Hallen.

Tombolaen:
Vores populære Tombola findes lige til venstre, når du er kommet ind i Skovbohallen.
Tæpper:
Til venstre for tombolaen finder du Tæppeboden.
Radio / TV:
Vores store Radio TV bod findes i forlængelse af Tæppeboden langs hallens venstre væg.
.jpg)
IT / Bånd /Plader / Videoer:
Til højre for Radio / TV boden finder du vores bod med videoer, IT, Fladskærme m.m..
.jpg)
Tin - Kobber og Sølv:
Den store bod med kobber, tin sølv m.m. findes lige til venstre for midtergangen, når du er kommet ind i Skovbohallen.

Kontorartikler Foto m.m.:
Boden med kontorartikler, foto m.m. findes lige til venstre for boden med kobber og tin.

Juleting:
I forlængelse af den store bod med kobber, tin sølv m.m. findes vores nye bod med juleudsmykningen.
